Standardside

Sidste arrangement gennemført :)

Kære medlemmer, brugere, lejere m.v. af Læborg forsamlingshus, vi har netop afholdt vores sidste officielle arrangement for i år; nemlig foredraget om New Foundland skonnerten Fulton. Det var et super godt foredrag, med masser af indlevelse og lune kommentarer inkl. verbal revsing af regeringers uddannelses og beskæftigelses politikker, serveret af Fultons chef-skipper Jakob Jensen. Det varmede godt i bestyrelsens hjerter at se så mange til foredraget (ca. 40 stk) for, da vi talte tilmelding op for en uge siden var der 8?!

1000 tak til alle tilmeldte og Jer der mødte op på aftenen samt en rigtig stor tak til Læborg kirkes menighedsråd; uden Jeres støtte havde det ikke været muligt at gennemføre foredraget!

Forsamlingshuset og Aktiv78 siger tak for støtten til vore arrangementer i 2018; vi ses til nye spændende og sjove Arrangementer i 2019.

Foredrag om skonnerten Fulton af Marstal

Hej allesammen, det er lykkedes os at få fat i skonnerten Fulton's skipper, Jakob Jensen, og han vil komme forbi Læborg forsamlingshus d. 14. november 2018, kl. 19:30.

Jakob's foredrag, der varer ca. 1 time, vil omhandle fra skibets bygning i 1915 til sin nuværende funktion som aktiv lejrskole, sejlads med unge, handicapped og m.fl.

Reservér d. 14. november til en spændende aften om et lille stykke dansk søfartshistorie

...mere information vil komme omkring priser og billetsalg.

Aflyst: Temaaften i Flemming "Bamse" Jørgensens tegn...

Aflyst!

Hej allesammen, d. 22. september 2018 får vi besøg af Danny Bruslund (fortælling & sang) og Jes Christensen (Piano), der vil guide os igennem "Bamses" musikerliv i form af et fortællende syng-med foredrag. Foredraget varer i ca. 2 x 45 min., hvor planen er at der spises i mellem 1. og 2. halvdel af arrangementet. Efter foredraget bliver der sat musik på, så der er mulighed for at danse.

Vel mødt allesammen, til en spændende, munter og musikalsk aften, d. 22. september 2018 i Læborg forsamlingshus.

...mere information vil komme omkring det praktiske, priser og billetsalg.

 

Generalforsamling 2018

Ved Læborgs borgerdag d. 24. februar blev Læborg forsamlingshus' ordinære generalforsamling gennemført. Der var ikke modtaget forslag/emner til generalforsamlingen og efter gennemgang af formalia blev formandens beretning samt det reviderede regnskab forelagt for forsamlingen og godkendt uden kommentarer. Der var 2 bestyrelsesmedlemmer på valg (Bent madsen & Peter Surrow) og da der ikke var yderligere kandidater til posterne blev begge genvalgt.

Der var under punktet eventuelt en rigtig god og konstruktiv dialog omkring alternativer til den årlige høstfest/sensommerfest og andre aktiviteter, ligesom tilslutning/opbakning til forskellige vedligeholdelses aktiviter blev debateret. Tusind tak for det!

Der var omkring 40 fremmødte ved borgerdagens start.

Bestyrelsen har konstitueret sig uden ændringer på posterne; Bestyrelsen 2018/2019

Borgerdag; Ordinær generalforsamling

Som tidligere annonceret på Facebook/Læborg afholdes der Borgerdag i Læborg fra kl. 09:30 - 15:00. På dagen afholdes der 4 ordinære generalforsamlinger (Forsamlingshuset, LG&U, Multihuset & Lokalrådet), hvor forsamlingshusets generalforsamling afholdes kl. 10:00 - 10:45.

Dagen starter ud med morgenkaffe fra kl. 09:30 - 10:00.

Vel mødt.

På bestyrelsens vegne Smiler

...så er der fastelavnsfest i Læborg. Endnu en gang afholdes der fastelavn i Læborg ved et mangeårigt samarbejde mellem Menighedsrådet ved Læborg kirke og forsamlingshuset; først fastelavnsgudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning i Læborg forsamlingshus. Vel mødt

Fællesspisning 2018

...så blev fællesspisningen, arrangeret af Familie & Samfund, gennemført med flotte 96 tilmeldte. Tak for hyggelig aften med dejlig og god mad og godt selskab 😊 Tusind tak for den store opbakning og tak for hjælpen (stor som lille) til alle der gav en hånd med.

Benyt dette link til flere billeder fra aftenen 😊 Fællesspisning 2018

På bestyrelsens vegne.

Fællesspisning i forsamlingshuset

Årets første arrangement i forsamlingshuset er fællesspisning i samarbejde med Familie & Samfund d. 25. januar 2018, kl. 18:00 - 19:30.

Tilmelding til Sanne Ravn (F&S) senest d. 18. januar 2018 på mail ibsa@profibermail.dk eller SMS 21917275.

Pris kr. 50,- for voksne, børn under 12 er gratis.